Sundhedsundersøgelse af hund
Vi ved, at din hund er din bedste ven. Den skal derfor have et godt liv – hele livet. Hos Rødovre Dyreklinik tror vi på, at din hunds sundhed bedst sikres gennem forebyggelse og rådgivning. Regelmæssige sundhedsundersøgelser sikrer, at eventuelle sygdomme opdages i tide.
Et sundt liv – fra hvalp til senior
Effektiv forebyggelse af sygdomme
Din hund fortjener et langt og sundt liv – hele livet. Hos Rødovre Dyreklinik tror vi på, at den bedste vej til sundhed er forebyggelse og rådgivning. Derfor er vi fortalere for regelmæssige sundhedsundersøgelser. Hyppigheden af sundhedsundersøgelserne afhænger blandt andet af hundens alder og sygdomshistorik. Hos en sund og rask hund anbefaler vi et årligt sundhedseftersyn.
Regelmæssige sundhedsundersøgelser er med andre ord et vigtigt led i den forebyggende sundhedsindsats. Det er uden sammenligning den mest effektive metode til at forebygge alvorlig sygdom hos hunde. Jo tidligere forandringer, der kan forårsage problemer i fremtiden, opdages, desto større er chancen for effektiv behandling.
Sådan foregår sundhedsundersøgelsen
Hos Rødovre Dyreklinik har vi et helhedssyn på din hunds sundhed. Det betyder, at vi kigger på din hunds mentale såvel som fysiske sundhed. Vi har derfor afsat tid til dialog, hvor du deler din oplevelse af din hunds trivsel i hverdagen. Mistrivsel og adfærdsændringer kan nemlig være tegn på behandlingskrævende sygdomme.
Vi tager os altid god tid til undersøgelsen. Vores mantra er nemlig, at besøget skal være en god oplevelse for både dig og din hund. Vi gennemgår hunden fra hale til snude og holder løbende pauser, hvis nødvendigt. Observeres forandringer, som vi anbefaler, bør kigges nærmere på, booker vi sammen en tid til en udvidet konsultation. Sundhedsundersøgelsen afsluttes med vaccination.
Book en konsultation
Vi står klar til at tage imod dig og din hund.
Undersøgelsen omfatter blandt andet:
- Samtale om trivsel og almen tilstand.
- Vægt og vejledning om kost.
- Undersøgelse af tænder og mundhule.
- Undersøgelse af øjne og ører.
- Vaccination.
- Lytter på hjerte og lunger.
- Mærker bughuler igennem.
- Undersøger huden.
- Evt. tømmer analkirtler.