Sig hej til holdet
Her kan du møde vores kompetente, ihærdige og omsorgsfulde personale. Hver dag gør de en dyd ud af, at konsultationer og behandlinger bliver udført med stor omhu i øjenhøjde med den enkelte klient.
Mød personalet
LONE PAREDES
FAGDYRLÆGE
Jeg blev uddannet dyrlæge i 1989 og købte Rødovre Dyreklinik i 1993. Jeg har efterfølgende taget en toårig overbygning, så jeg i dag er fagdyrlæge inden for hund og kat. Jeg har deltaget i talrige kongresser i udlandet og har især efteruddannet mig inden for intern medicin, tænder, bløddelskirurgi, adfærd og reproduktion.
Sideløbende med mit arbejde har jeg haft et hav af kæledyr blandt andet heste, katte, kaniner og hunde. Jeg har opdrættet et kuld Korthårede Gravhunde, Ruhårede Hønsehunde og senest to kuld Australian Shepherds. At være opdrætter har samtidig givet mig en masse erfaring i det praktiske dyrlægearbejde inden for reproduktion.
MAJA THIRSTRUP SIMONSEN
DYRLÆGE
Jeg blev uddannet dyrlæge i 2019 og har siden da arbejdet i smådyrsklinik. Jeg blev ansat hos Rødovre Dyreklinik i 2021, hvor jeg forhåbentligt skal være mange år endnu.
Fagligt er jeg særligt interesseret i områderne billeddiagnostik, medicinske lidelser hos hunde og katte samt kikkertoperationer – men alle facetter af dyrlægejobbet fascinerer mig.
Dyr har altid været en stor del af mit liv og vil altid være det. Derhjemme har vi vores Nova Scotia Duck Tolling Retriever Allan og Border Collien Daisy, som jeg bruger meget tid på at træne og gå ture med.
MARTIN SCHOU NIEMANN
DYRLÆGE
Jeg blev uddannet dyrlæge i februar 2019, hvor jeg kort efter startede hos Rødovre Dyreklinik. Jeg har stor interesse inden for tand- og mundhulearbejde hos vores kæledyr og har heldigvis fået lov at forfølge denne interesse hos Rødovre Dyreklinik. Jeg har blandt andet efteruddannet mig inden for hud samt halthed. I 2021 gennemførte jeg TandDyreklinikkens ‘Level of Excellence in Veterinary Dentistry’ (TDK-LEVD), som er et forløb, der varer 1,5 år, med en afsluttende eksamen.
Jeg har endnu ingen kæledyr, men nyder godt af mine forældres Labrador F1’er Keiko.
CAMILLA REINHOLT PETERSEN
DYRLÆGE
Jeg blev færdiguddannet dyrlæge i juni 2022 med speciale i familiedyr og har siden arbejdet i smådyrspraksis. I marts 2023 startede jeg hos Rødovre Dyreklinik. Jeg har en bred faglig interesse inden for faget – men jeg er særligt passioneret omkring udredning af medicinske sygdomme hos hund og kat samt billeddiagnostik, herunder især ultralydsskanning.
Jeg er vokset op med heste, hunde og katte i Jylland. I dag bor jeg med min hund, Futte, i Sydhavnen.
CHRISTINA VILDERSHØJ
DYRLÆGE
Jeg har været i branchen i mange år, først som veterinærsygeplejerske uddannet i 2013 og startede hos Rødovre Dyreklinik i 2016. I 2017 fik jeg dog mulighed for at søge ind på dyrlægestudiet, og har sideløbende med studiet arbejdet deltid på Rødovre Dyreklinisk
I starten af 2024 blev jeg færdiguddannet dyrlæge og nu kan I finde mig fast på klinikken.
Min store interesse er marsvin og kaniner, og jeg har taget en del kurser om denne patientgruppe – blandt andet et praktikophold i Australien på en klinik kun for kaniner og marsvin. Jeg opdrætter marsvin og har gerne en 8-10 stykker ad gangen, samt har tidligere været meget aktiv i Dansk Marsvineklub. Jeg deler derudover hus med min kæreste og to Sibiriske skovkatte.
Æresbevisninger; Hansenberg-medaljen 2013 og Årets Veterinærsygeplejerske 2014.
NANNA LOUISE HANSEN
AUTORISERET VETERINÆRSYGEPLEJERSKE, FAGVETERINÆRSYGEPLEJERSKE I TÆNDER OG TANDBEHANDLING
Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske i 2019 og har siden været hos Rødovre Dyreklinik. Et af mine store faglige interesseområder er tandbehandling og forebyggelse af tandproblemer hos hund og kat. Derudover finder jeg også ernæring og adfærd utroligt spændende. I oktober 2021 afsluttede jeg min uddannelse som fagveterinærsygeplejerske i tænder og tandbehandling.
Privat bor jeg på landet med en Golden Retriever, en Labrador Retriever, en kat og heste.
STINE JUUL TOLLUNDGAARD
AUTORISERET VETERINÆRSYGEPLEJERSKE
Jeg blev færdiguddannet på Hansenberg i 2022 og har i hele min studietid arbejdet med smådyr. Jeg startede på Rødovre Dyreklinik i januar 2024. I mit arbejde som veterinærsygeplejerske interesserer jeg mig for den gode klientkontakt og især tandarbejde hos hund og kat. I vil kunne møde mig i telefonen, skranken, ved negleklip m.m., samt assistere dyrlæger ved operationer.
Privat bor jeg i lejlighed og besøger flittigt vores familiehund, Lucas.
VIKTOR MILDAHL CLEMMENS
AUTORISERET VETERINÆRSYGEPLEJERSKE
Jeg startede som veterinærsygeplejerskeelev i maj 2024 på Rødovre Dyreklinik, og færdiggøre min uddannelse i juni 2024. Jeg har altid været glad for dyr og gjort mit bedste for de har haft det godt, både på arbejde og privat. Jeg har stor interesse for anæstesi og glæder mig derfor til at tage imod alle jeres små og store firbenede venner. I vil kunne møde mig på telefonen, i skranken, til negleklip m.m.
Privat bor jeg i København, desværre uden nogle poter i huset, men det bliver der snart ændret på.
MARIE REBIEN MORTENSEN
VETERINÆRSYGEPLEJERSKE ELEV
Jeg startede som veterinærsygeplejerske elev hos Rødovre Dyreklinik i marts 2022. I vil træffe mig bag skranken og i telefonen. Derudover er jeg med til at pleje og passe dyrene, når de bliver indlagt hos os.
Privat har jeg altid haft dyr i mit liv, og derhjemme har jeg min kat, Molly, og min hest, Vincent, som jeg bruger mange timer i skoven med.
MATHIAS DAMHOLDT
DYRLÆGESTUDERENDE
Jeg startede hos Rødovre Dyreklinik i august 2022, hvor jeg primært står for at gøre klinikkens udstyr og lokaler klar til dagens gerning. I mine ferier hjælper jeg desuden til med diverse på klinikken. Før jeg startede på dyrlægeuddannelsen, har jeg læst biologi og haft mange forskellige jobs. Jeg synes, at det er vildt spændende at arbejde med dyr.
NANNA KØEL NIELSEN
DYRLÆGESTUDERENDE
Jeg startede hos Rødovre Dyreklinik i september 2020, hvor jeg primært varetager klargøring til dagens patienter og rengøring af klinikkens udstyr og lokaler. Det kan ske, at I møder mig i ferier og ved helligdage, da jeg i disse perioder hjælper til på klinikken med diverse opgaver. Før jeg startede på dyrlægeuddannelsen, har jeg arbejdet to år på en anden dyreklinik som klinikassistent, hvor jeg varetog mange forskellige opgaver. Jeg har derfor et godt indblik i hverdagen på en dyreklinik.
Privat har jeg en Cavalier King Charles, Lady, en kat, Max, og heste.
SIGNE FREDERIKKE DITHMER
DYRLÆGESTUDERENDE
Jeg blev ansat hos Rødovre Dyreklinik i november 2022. I møder mig en masse i receptionen eller i telefonen, når I ringer til klinikken. Derudover er jeg at finde omme i kulissen, hvor jeg klargøre dagens patienter, hjælper til ved konsultationer, operationer og i laboratoriet.
Jeg blev bachelor i veterinærmedicin i sommeren 2022 og starter på kandidaten i efteråret 2023. Privat har jeg to katte, Felix og Luis.
MAJA KLAUSEN
DYRLÆGESTUDERENDE
Jeg startede på Rødovre Dyreklinik i september 2023, hvor jeg primært klargør udstyr og lokaler i klinikken. I kan også møde mig i telefonen og i skranken. Førhen har jeg arbejdet i blandet praksis med smådyr, heste og køer i Midtjylland.
Jeg startede på bacheloren i veterinærmedicin i sommeren 2023.