Neutralisation af hund
Vi ved, at neutralisation af hund er en stor beslutning. Vi står derfor klar til at rådgive dig i, om neutralisation er den rigtige løsning for netop dig og din hund. Hos Rødovre Dyreklinik bliver din hund neutraliseret i trygge og rolige omgivelser.
En stor beslutning for dig og din hund
Neutralisation er en stor beslutning
Vi ved, at neutralisation er en stor beslutning. Der er både fordele og ulemper forbundet med indgrebene, og det er derfor vigtigt at vurdere behovet for neutralisation i det enkelte tilfælde. Både kastration og sterilisation kan nemlig have en indvirkning på din hunds adfærd, trivsel, vægt og pels.
Hos Rødovre Dyreklinik står vi klar til at rådgive dig, der overvejer at lade din hund neutralisere. Vi giver os god tid til at tale positive indvirkninger og eventuelle bivirkninger igennem med dig. Hos os er din hunds generelle sundhed og trivsel i fokus.
Kastration af hund
Kastration af hanhunde kan foregå kirurgisk eller kemisk. Virkninger og bivirkninger er ens for både kirurgisk og kemisk kastration. Den største forskel på de to indgreb er, at kemisk kastration er midlertidig, hvor kirurgisk kastration er permanent. Kemisk kastration anvendes i mange tilfælde, hvis ejer er i tvivl om kirurgisk kastration er den rigtige løsning. På den måde kan du opleve, hvordan kastration påvirker din hund, inden den endelige beslutning tages.
Ved kirurgisk kastration fjernes hanhundens testikler. Indgrebet foregår i fuld narkose på vores professionelle operationsstue. Sikker anæstesi er en kerneværdi hos Rødovre Dyreklinik – både før, under og efter. Derfor lægger vi altid vægt på fuld overvågning og rolig opvågning i trygge rammer. Vi sørger for, at din hund er korrekt smertedækket under hele processen.
Sterilisation af hund
Ved sterilisation af tæve fjernes æggestokke og eventuelt æggeleder og livmoder. Indgrebet foregår i fuld narkose på vores professionelle operationsstue. Sterilisation er et indgreb, hvor vi anbefaler, at du holder din tæve i ro de følgende dage efter operationen. Ligesom hos mennesker skal operationssåret have ro til pæn og hurtig heling.
Book en konsultation
Vi står klar til at tage imod dig og din hund.
Positive virkninger ved neutralisation:
- Nedsat hormonstyret adfærd.
- Nedsat territorialadfærd.
- Undgå drægtighed og falsk drægtighed.
- Nedsat risiko for visse potentielle livstruende sygdomme såsom: livmoderbetændelse og kræft i livmoder og brystkirtler.