ID-mærkning af kat
I Danmark er ID-mærkning af kat frivilligt. Hos Rødovre Dyreklinik anbefaler vi, at du får din kat mærket via øretatovering eller chipmærkning. ID-mærkning hjælper dig med at blive genforenet med din kat, hvis den er ude at strejfe.
Bliv genforenet med din kat
Chipmærkning eller øretatovering?
I Danmark er ID-mærkning af katte ikke lovpligtigt. Alligevel anbefaler vi hos Rødovre Dyreklinik, at du får din kat mærket. Tilbage i juli 2021 trådte ny lovgivning på området i kraft. Loven bevirker, at en kat, der ikke er mærket med øretatovering eller mikrochip, kan optages eller videreformidles af enhver og skal ikke fremlyses, hverken af privatpersoner eller internater.
ID-mærkning er desuden et krav, hvis du ønsker at rejse med dit familiedyr til et andet EU-land.
Katte ID-mærkes blandt andet via øretatovering i begge ører. Øretatovering kræver, at katten bedøves, da det er nødvendigt, at den ligger helt stille. Bedøvelse skåner ligeledes katten for smertepåvirkningen ved indgrebet. Sikker anæstesi er en kerneværdi hos Rødovre Dyreklinik – både før, under og efter. Derfor lægger vi altid vægt på fuld overvågning og rolig opvågning i trygge rammer.
Hos Rødovre Dyreklinik kan din kat også ID-mærkes ved hjælp af chipmærkning. Her injiceres en mikrochip med et unikt ID-nummer mellem skulderbladene. Smerte forbundet med indgrebet er minimal. Hos Rødovre Dyreklinik anvendes mikrochip med indbygget temperaturmåler. Denne anvendes til temperaturmåling ved fremtidige besøg, hvor temperaturen ønskes taget i forbindelse med sygdom.
Det vigtigste for os er, at både du og din kat får en god oplevelse hos os.
Vi er certificeret kattevenlig klinik
Vi ved, at katte er følsomme væsner. Det tager vi selvfølgelig højde for. Vi er certificeret Cat Friendly Clinic. Det betyder, at vi tager de nødvendige foranstaltninger for at skabe et stressfrit miljø for din kat, når den besøger vores klinik. Det skal være en god oplevelse at komme til dyrlægen.
Book en konsultation
Vi står klar til at tage imod dig og din kat.
Fordele ved ID-mærkning:
- Krav ved rejse med kat i EU-lande.
- Genforening ved bortløben.