Vaccination af kat

Din kat skal leve et langt og lykkeligt liv – fra killing til senior. Korrekt vaccination spiller her en afgørende rolle. Vaccination beskytter nemlig mod en række smitsomme sygdomme, der kan forringe din kats livskvalitet og i yderste tilfælde være livstruende. 

Beskyt din kat

Hvorfor skal katten vaccineres? 

Vi ved, at din kat er en del af din familie. Derfor ønsker du, at den får et langt og lykkeligt liv. Hos Rødovre Dyreklinik er det vores overbevisning, at sundhed og trivsel bedst sikres gennem forebyggelse. Vaccination er et af de mest effektive forebyggelsesredskaber, vi har i værktøjskassen. Korrekt vaccination beskytter effektivt din kat mod en række smitsomme sygdomme, der i sidste ende kan være livstruende for katten.  

Få en skræddersyet vaccinationsplan 

Vaccinerne inddeles i to kategorier: Kernevacciner og tilvalgsvacciner. Kernevaccinerne bør alle katte få, hvor tilvalgsvaccinerne vurderes efter den enkelte kats behov. Vi skræddersyr med andre ord vaccinationsplanen med tilvalgsvaccinerne for netop din kat. Her kigger vi blandt andet på din kats alder, generelle helbred og levevis. Sammen sørger vi for, at din kat kan leve et sundt liv – hele livet.

​Kernevacciner

​Kattesyge, Katteinfluenza (herpes og calicivirus).

​Hvem?

Alle katte​​​.

​Basisvaccination

Mindst to vaccinationer med fire ugers mellemrum.​ Fra 12-ugers alder.​

Revaccination​

Ungkattevaccination ved 6-8-måneders alderen. ​Derefter hvert år for katteinfluenza og hvert tredje år for kattesyge.​​

Andet

Hvis moderkatten er blevet vaccineret, så beskytter hendes antistoffer i de første 8-12 uger af killingens liv. ​Immunitet indtræder en uge efter basisvaccination.​​​

Tilvalgsvacciner

Katte-Leukæmi /FeLV.

​Hvem?

Katte, der er i miljøer med udbrud af katte-leukæmi. Ikke FeLV-positive katte.​

​Basisvaccination

​To vaccinationer med tre til fem ugers mellemrum. ​Fra 12 uger, evt. 8 uger, hvis moderkat ikke er vaccineret før.

Revaccination​

Et år efter sidste basisvaccination, derefter årligt.

Andet

Immunitet indtræder to uger efter basisvaccination.

Tilvalgsvacciner

Chlamydia.

​Hvem?

Katte, der er i miljøer med udbrud af Chlamydia.

​Basisvaccination

To vaccinationer med tre til fire ugers mellemrum.

Revaccination​

Et år efter sidste basisvaccination, derefter årligt.

Andet

Immunitet indtræder en uge efter basisvaccination.​

Tilvalgsvacciner

Rabies.

​Hvem?

Rejse udenfor Danmark (inkl. til Bornholm).

​Basisvaccination

Én vaccination.​ Fra 12-ugers alderen.​ ​

OBS: Basisvaccination skal foregå minimum 21 dage før afrejse til de fleste lande i Europa. Minimum 30 dage for tredjelande.

Revaccination​

Hvert tredje år. (For nogle vaccinemærker gælder det, at der skal være revaccination ét år efter basisvaccination og derefter hvert tredje år) ​​

Det er vigtigt, at man revaccinerer inden de tre år, ellers anses katten som værende nyvaccineret, dvs. der igen skal gå 21 dage før afrejse.​

Andet

Kræver et selskabsdyrspas.​

Tjek altid www.fvst.dk før afrejse under ”Rejse med Kæledyr” for ekstra krav til f.eks. ormekur, da det varierer fra land til land.​

Book en konsultation

Vi står klar til at tage imod dig og din kat.

Kernevaccinerne beskytter mod:

  • Kattesyge. 
  • Herpes. 
  • Calicivirus. 

Vi er certificeret kattevenlig klinik 

Vi ved, at katte er følsomme væsner. Det tager vi selvfølgelig højde for. Vi er certificeret Cat Friendly Clinic. Det betyder, at vi tager de nødvendige foranstaltninger for at skabe et stressfrit miljø for din kat, når den besøger vores klinik. Det skal være en god oplevelse at komme til dyrlægen.