Henvisning af tandpatienter

Hos Rødovre Dyreklinik modtager vi mange henvisninger fra kolleger i hele landet. Vi vægter gode og tillidsfulde samarbejder højt. Når du henviser dine tandpatienter til os, er du garanteret kontinuerlig kommunikation, kompetent behandling og klinikfaciliteter i særklasse.

Fokus på det gode samarbejde

Tandbehandling på state-of-the-art tandafdeling  

Hos Rødovre Dyreklinik er vi specialiseret i tænder. Derfor modtager vi løbende henviste tandpatienter fra dyrlægekolleger i hele landet. Samarbejde er alfa og omega for at sikre en god mundsundhed og behandling af henviste tandpatienter – nu og i fremtiden. God og kontinuerlig kommunikation med den henvisende dyrlæge bliver derfor prioriteret i hele processen – før, under og efter tandbehandling.  

Dyrlæge Martin Niemann har gennemgået Tanddyreklinikkens ‘Level of Excellence in Veterinary Dentistry’. Samtidig er veterinærsygeplejerske Nanna Hansen uddannet fagveterinærsygeplejerske i tænder og tandbehandling. 

Vores faguddannede tandteam udfører professionelle tandbehandlinger på vores state-of-the-art tandafdeling. For at sikre de bedste behandlingsmuligheder har vi investeret i specialiseret tandudstyr, og vores tandafdeling er på niveau med en tandlæges. Vi ved, at udstyret ikke er bedre end personalet, der betjener det. Derfor bliver vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker løbende uddannet og trænet i korrekt anvendelse. 

Alle tandbehandlinger udføres under anæstesi. Sikker anæstesi er en kerneværdi hos Rødovre Dyreklinik – både før, under og efter. Derfor lægger vi altid vægt på fuld overvågning af blandt andet puls, iltmætning og respiration, og vi gør meget ud af rolig opvågning i trygge rammer. Efter endt behandling informeres den henvisende dyrlæge altid om den konkrete behandling og instrueres i eventuel efterfølgende behandling.  

Henvis en patient

Sammen sikrer vi god mundsundhed hos din patient – nu og i fremtiden.