​    

Adfærdsproblemer

​Adfærdsproblemer hos kæledyr kan være særdeles frustrerende og til gene for familien. Det betyder bl.a. at omkring 25% af alle hunde, som aflives I Danmark aflives pga. adfærdsproblemer.

På Rødovre Dyreklinik har Lone Paredes specialiseret sig i at rådgive dyreejere om adfærdsbehandling hos kæledyr. Det er vor erfaring, at hovedparten af adfærdsproblemerne kan afhjælpes med den rette rådgivning.

De problemer, som hundeejere oftest kommer med, kan inddeles i følgende kategorier:

  • Alene hjemme problemer: Hunden hyler/ gør/ ødelægger eller er urenlig, når den er ladt alene.
  • Aggression overfor menesker: Hunden er aggressiv overfor ejer, familiemedlemmer eller fremmede.
  • Aggression overfor andre dyr: Aggressionen kan være rettet mod fremmede hunde eller hunde fra samme hushold.
  • Generel frygt: Frygt udløses af forskellige situationer f.eks. lydfobi i forbindelse med fyrværkeri.

Katteejere henvender sig oftest pga. urenlighedsproblemer samt aggressivitet. På Rødovre Dyreklinik starter en adfærdsbehandling med, at dyreejeren udfylder et skema for at give dyrlægen en så detaljeret beskrivelse af unoderne som muligt. Derefter aftales selve konsultationen som kan foregå i dyreejerens hjem eller på klinikken. Dyrlægen sikrer sig ved en grundig undersøgelse, at dyret ikke lider af anden fysisk sygdom. Efterfølgende kontrol kan som regel klares pr. telefon.

Vi tilbyder også hjælp og rådgivning i forbindelse med køb af kæledyr. Mange skuffelser kan undgås, hvis dyreejeren får en god rådgivning i forbindelse med valg af f.eks. hunderace.

Vi lægger vægt på, at dyreejerens forventninger til det at få et kæledyr harmonerer med det pågældende dyrs behov for motion, træning og mental adspredelse.

Åbningstider

Mandag

​08:00 - 17:00​

Tirsdag​

​08:00 - 17:00​

Onsdag​

08:00 - 17:00​​

Torsdag​

08:00 - 18:30​​

Fredag​

​08:00 - 17:00​

​Tlf.: 36 70 42 06

Klinikken

Vi kan hjælpe med flere forskellige behandlinger på klinikken, blandt andet medicinsk og kirurgisk behandling af mindre husdyr.

Læs mere om hvad vi kan her.

​Rødovre Dyreklinik | Lucernevej 56 | 2610 Rødovre | Tlf.: 36 70 42 06| E-mail: info@roedovredyreklinik.dk